Frankrig, 9-11. marts 2018. Et seminar med David Hykes’s arbejde er en af den slags oplevelser der åbner nye landskaber. Det passer  ikke rigtig ind i kategorier man kender i forvejen, eller også ligger det i for mange på en gang -- kunst, meditation, stemmetræning og fællesskab. Ikke som et velafbalanceret kompromis eller blanding, mere som en vild proces der omfatter alle tre, og hvor de alle gør hinanden mere levende.er en unik oplevelse. Oplevelsen er heller ikke overstået bare fordi man er kommet hjem, sangen bliver ved med at give genlyd bagefter, i ugevis.  

David Hykes' landsted "Pommereau", et stort middelalder-hus i Loire-dalen.

Vi var så heldige at få mulighed for at deltage i et “Harmonic Presence” seminar / retreat for et par uger siden, med en lille gruppe på David's hjem og retreat-center  “Pommereau”, et par hundrede km sydvest for Paris. Stedets skønhed blev lige ekstra vågen af et tidligt brag af fransk forår med blomster, frøer, bier og det hele - på et tidspunkt hvor Danmark stadig lå dybt i slud og vinterdvale.

Hver dag sad vi med David i 3-4 sessioner og trænede en række skridt ind i meditativ syngen og meditativ lytten i en og samme bevægelse eller åndredræt. Man kunne tro det var kedeligt at træne så meget i det samme, men faktisk åbnede der sig en fascinerende farverig verden. Vi trænede os længere og længere ind i det forfinede mysterium, David kalder "accompaniment", akkompagnement. Jeg kunne måske også finde på at kalde det filosofisk eller kærlig dialektisk med-improvisation. I hvert fald er humlen at man hverken er der for lidt (ved at være undselig eller gentage en facon man har lært) - eller for meget (ved at fylde rummet med sine egne indfald) men stiller sig åbent til rådighed for at lege ind i det som er ved at blive til, indvendig og udvendig, og finder toner der skaber harmoni med det.

David er berømt for at udnytte de musikalske potentialer i stemmens overtoner ("harmonics" på engelsk - heraf navnet "harmonic presence"). Strukturen af overtoner - selve stemmens eller instrumentets klang og dens opbygning - er et komplekst rum som moderne vesterlandske musiktraditioner og ører sætter i baggrunden, men der er andre traditioner hvor overtonerne er meget mere levende, og når man begynder at lytte og synge mere med overtonernes "logik" og krop, opstår der nye fine vekselvirkninger, også med andre stemmer. Hvis to stemmer lægger sig i bestemte afstande fra hinanden, måske to toner som er for tæt til at være i en klassisk samklang men for langt væk til at være unisone, så vil man normalt sige det er en disharmoni eller dissonans - men inde i dem kan man finde overtoner som kan fremelskes og forstærkes, og som når mødes på nye måder. Hvis det gøres omhyggeligt og meditativt kan det få nye harmonier frem - rum af intens engle-agtig skønhed, som bliver stærkere jo længere man tør blive i dem.. Det er som om man vandrer sammen i et landskab hvor katedraler af lyd springer frem fra jordens indre.

David er mester i at sætte den slags intens skønhed i værk, og sjovt nok bruger han ofte arkitektur-billeder (etager, bærende bjælker, spir) til at forklare hvor vi er på vej hen. Man kunne tage seminaret for denne æstetiske oplevelse alene, men vi oplevede også at det flød over og påvirkede vores meditationer i den tid vi var der (de fik en særlig blød og vågen tone mens vi var der og en tid efter), samtaler med andre mennesker (noget i stil med en mere musikalsk måde at lytte og lege med), og så skete der vist også et aller andet med stemmen selv - i hvert fald har flere andre sagt at vores stemmer er lidt nye efter at vi er kommet hjem - lidt dybere og mere afslappede.

Det er spændende hvad vi hver for sig kan lære og erfare i sådan et "harmonisk" arbejde, men jeg er især fascineret af den måde det slog igennem i gruppens måde at være på. Meget stilhed, latter og en legende og alligevel meget alvorligt lyttende måde at være sammen. Jeg tror at grupper som begynder at "akkompagnere" sammen, i den forstand som David udforsker og træner, ikke bare lærer noget musikalsk - men en evne til sam-skaben i det hele taget, eller til ægte dialog. Vi får enestående muligheder for at prøve dette af i praksis under Gomde Sommerhøjskole 2018, hvor David har accepteret at være med hele vejen igennem begge uge-seminarerne som en af de gennemgående hovedkræfter i lærer-team'et. 

Jeg tror denne gruppe-effekt er i dyb samklang med Grundtvig, som understregede vigtigheden af at nære "Det Levede Ord". Jeg tror Davids arbejde giver en direkte og konkret betydning til det der kan levendegøre ord - at de ikke kun eller ikke dybest set har deres hjem i bøger og skoler, men i stemme, vågenhed og fællesskaber.

Fireplace contemplation after a day of singing other worlds.

Til sidst vil jeg lige nævne et meget mærkeligt sammenfald. Dette var tredje gang jeg har oplevet "Harmonic Presence" gruppe-arbejde med David. Hver gang er der kommet et uventet og voldsomt tordenvejr kort efter. Denne gang var ingen undtagelse. Jeg ved jo godt at sang ikke udløser tordenvejer, og David nægter også klart at kende noget til at flytte rundt på atmosfærisk elektricitet. Så det er jo nok ikke en årsagssammenhæng. Men måske en sammenhæng gennem fortolkning og betydning? Så bare for det tilfældes skyld at der skulle slå fortolkning og betydning ned igen, kan det jo være man vil blive glad for at have en paraply med til sommerhøjskolens sessions med David...

Any connection?

På den sidste aften gav David os en slags ekstra bonus, en fest for sanserne, da han viste os en beta-version af et særligt software-projekt med real-tids visualiseringer af stemmers overtoner som forskellige flydende geometriske former. Når det vises på en stor skærm, kan David - og andre han synger med - styre buerne af harmonierne og overtoner med endnu større præcision og nysgerrighed, og få de helt rigtige katedraler frem - se billedet nedenfor.

 David Hykes var en af de gennemgående lærerkræfter på Gomde Sommerhøjskole i 2018. I år kan man opleve et intensivt weekend-retreat med David alene, et "harmonic presence" forløb som beskrevet ovenfor, på Gomde 12-14 juli.