Image

Tid til at være hele mennesker - en samtale med Rikke Ulk fra Gomde sommerhøjskole 2021

13.02.2022

Artikel af Simon Gregersen

Hvad har KU's studerende, Gomdes buddhister og New York's clubbere til fælles? 

Rikke Ulk er direktør for det Samsø-baserede konsulentvirksomhed Antropologerne, og på Gomde sommerhøjskole 2021 var hun både underviser og engageret deltager. Sammen med højskolens øvrige deltagere undersøgte hun, hvordan mindfulness kan hjælpe os til at genåbne såvel vores samfund som vores hjerter på en ny og vildere måde.

I denne samtale med højskoledeltager og Zetlandjournalist Simon Gregersen fortæller Rikke Ulk om, hvad hun har lært. Om menneskers søgen efter at være hele - og om den rolle, som åbne og nærværende fællesskaber spiller i denne søgen. 

 Læs hele artiklen her.

Image

Ånd og Eventyr - et tema på sommerhøjskolen 2019

24.02.19

Af Niels Viggo Hansen.

Et af hovedtemaerne på ugekursus 2 i 2019  bliver forbindelsen mellem spiritualitet og det eventyrlige. Phie Ambo, Peter Elsass og Niels Viggo Hansen vil udforske forskellige dimensioner af det eventyrlige og nogle af de måder det er uløseligt knyttet til dybde i tilværelsen. Og så vil Anders Morgenthaler sætte trumf på ved at tilbyde en lille workshop i personlig og iværksættende eventyr-udvikling. 

 Læs lidt mere om temaet her.

Image

I dybden med buddhistisk filosofi - i teori og praksis.

12.02.19

Af Niels Viggo Hansen.

Der bliver særlige muligheder for at gå dybt med den filosofiske side af det kontemplative til sommerhøjskolen 2019. John Dunne vil være hos os hele uge 1 og opfylde et løfte han gav deltagerne fra sidste sommer som ønskede sig meget mere af den oplevelsesbaserede og levende udforskning af buddhismens klassiske tankegods, som John åbnede der. Desuden bidrager Andreas Doctor som har mangeårig erfaring med formidling og oversættelse af buddhismens rige og dybe tekster og tankegods, med klangbund i en personlig praksis og en nær forbindelse med nogle af vores tids mest anerkendte mestre fra den tibetanske tradition. Både John og Andreas har øje for den måde buddhistisk filosofi er meget "praktisk" i den forstand at den bliver mere frisk og meningsfuld jo klarere den sættes i forbindelse med den praktiske træning i at blive et vågent og kærligt væsen, som er buddhismens omdrejningspunkt.

Udforskningen kommer til at gå dybt ind i centrale temaer og begreber i buddhistisk psykologi, erkendelsesteori og ontologi (forståelser af væren og proces). Vi kommer også til at diskutere hvordan og hvor meget buddhistisk filosofi kan være i dialog med vesterlandske filosofier - for hvor meget har projekterne om at "søge visdom" overhovedet til fælles? Har vi nogle fæles mål

Billedet forestiller strengt taget ikke nogen af de bidragsydere vi får på besøg til sommer, men Manjushri som i den tibtetanske buddhisme personificerer visdom og indsigt. Det han svinger med er visdommens flammesværd.

Vi satser på at bringe interviews med både John og Anne Marie her på siden snart.

Indtil da kan du læse om sommerkursus 2019, 1 her.

Image

Højskole-brev om vores første sommer

27.08 .18

Af Niels Viggo Hansen.

Ekspermentet med en kontemplativ højskole lykkedes på mange måder over al forventning - takket være super-engagerede lærere og deltagere og en ånd af levende lytten. Måske er den allerstørste succes at hele 15 fra de første "kuld" af højskole-elever meldte sig som frivillige som vil hjælpe med at løfte flere højskoleaktiviteter på Gomde. Som en slags rapport om den første sommer skrev vi et "højskolebrev" til Gomdes egen medlemskreds, men den er en god opsummering af hvad projektet vil og foreløbig kan, for alle interesserede.

 Læs hele højskolebrevet her.

Image

Om en uge starter Gomde Højskole

07.07.18

Af Niels Viggo Hansen.

" Om en uge grundlægger vi Gomde Højskole - med store tanker om hvad den går ud på...

En ægte kontemplativ-grundtvigsk højskole er et vigtigt skridt - et frit mødepunkt hvor det kontemplative fra mange retninger kan gøre sig stærkere gældende ind i vores tid. Højskole-bevægelsen er nemlig ikke bare i familie med spiritualitet, den er født som et grundlæggende spirituelt projekt:  en åndelighed med hjertepunkt i meningsfulde fællesskaber."

Læs hele artiklen her.

 

Image
Image

Spiritualitet, historie og poesi i Grundtvigs lys

27.05.18

Af Niels Viggo Hansen.

For Grundtvig (som for Hegel og andre tænkere i tiden) var verdenshistorien åndens selv-erkendelsesproces. Ofte smertefuld og dyrekøbt, men der kan trods alt læres af erfaringen, og vi kan udvikle kulturformer som er mere vågne og oplyste, dvs. mere præget af indsigt, deling og frihed, mindre forstenede i undertrykkelse og meningsløse privilegier.
Grundtvig hævdede at vi har brug for at være "poetiske" i denne læreproces. Det er vigtigt i fællesskab at sætte ord og ikke mindst billeder på det bedre liv hvis skabelse vi står med i hænderne...

 Læs hele artiklen her.

Image

Ånd på TV - pauser, profetier og pixels i flow

14.05.18

"Man tror, at når der kommer en pause i fjernsynet, så keder folk sig. Men faktisk er det lige tværtimod i pauserne, at energien ofte koncentrerer sig allermest..." Halfdan Muurholm har årtiers erfaring med at finde sprækker, hvor det spirituelle han brænder for, kan brænde igennem i hans TV-produktioner (Mikael Bertelsens pilgrimsvandringer, "My Hottest Year on Earth" mmm). Halfdan kommer og deler erfaringer og arbejdsformer på sommerhøjskolen. Her er et interview hvor han trækker et par hovedlinjer op.

Læs hele interviewet her.

 

Image

Selvudvikling, kultur og relationer - interview med Anne Sophie Jørgensen

05.05.18

Køn, relationer og seksualitet har været et vigtigt tema i udforskningen og udfoldelsen af en spirende kultur for spiritualitet og selvudvikling i Danmark - og i vesterlandet generelt. Anne Sophie Jørgensen er en meget erfaren og reflekteret lærer i dette felt, og vi er så heldige at hun har sagt ja til at  komme og bidrage og reflektere med os på højskolen. Her er et dugfrisk interview hvor Anne Sophie berører nogle af de ting hun vil dele på højskolen - både om vigtigheden af sunde relationer med klangbund i tilværelsens dybder  - og om nogle kulturelle former - også i selvudviklings-kulturen - som vi bør gøre op med.

 Læs interviewet her.

Image

At synge katedraler frem fra jorden - med David Hykes

18.04.18

Af Niels Viggo Hansen. En lille gruppe i “Harmonic Presence” seminar / retreat på David's hjem og retreat-center  “Pommereau” et par hundrede km sydvest for Paris. Hver dag sad vi med David i 3-4 sessioner og trænede en række skridt ind i meditativ syngen - og "akkompagnement".
Seminaret var en af den slags oplevelser der åbner nye landskaber. Det passer  ikke rigtig ind i kategorier man kender i forvejen, eller også passer det for godt i for mange kategorier på en gang -- kunst, meditation, stemmetræning, arkitektur... og Grundtvigs "Levede Ord"....

Læs hele beretningen her.

 

Image

Mindfulness, dedikation og gode liv - interview med Lone Fjorback

25.03.18

Lone Fjorback er leder af Dansk Center for Mindfulness, og dermed en af Danmarks nøglepersoner i den bølge af meditative interventioner, terapier og andre tiltag, som har vundet stor udbredelse i de seneste årtier. Vi er glade for at have Lone med på holdet af bidragsydere og debattører omkring meditation i arbejdslivet, på denne sommers højskolekurser. Her er et inverview hvor Lone reflekterer over visioner, faldgruber og udviklingsmuigheder i mindfulness-feltet  Læs interviewet her.

Image

Kosmisk ekstranummer på højskolens næstsidste aften

26.01.18

Det bliver fuldmåne på sommerhøjskolens næstsidste aften, fredag d. 26. juli. Faktisk bliver det ikke bare almindelig fuldmåne, men en helt særlig luksus-udgave. På det tidspunkt hvor solen går ned over Danmark, står månen op lige samtidig med at der starter en måneformørkelse, en af de allerlængste som himmelmekanikken tillader. Total måneformørkelse i over 100 minutter giver god tid med alle de dybrøde nuancer og overgange.

Det vil vi læse med poetiske stjernekiggerbriller som et særligt tegn. Et kys fra kosmos til den kontemplative sommerhøjskoles fødsel. Og gad vide om man ikke også bør læse sådan et tegn i sol og måne som anledning til at organisere en smuk fuldmånefest den aften, med bål og dans og bevægende meditation under åben himmel.

Image

Æstetik og det forpligtende - interview med Phie Ambo

25.01.18

Filmmageren Phie Ambo er med på holdet af lærere, debattører og inspiratorer til sommerhøjskolen 2018. Det er vi rigtig glade for. Her er et helt dugfriskt interview hvor Phie fortæller om hvad hun gerne vil bidrage til en kontemplativ højskole med, hvordan meditation og kontemplation for hende nødvendigvis må have konsekvenser for den måde vi opfører os på i verden – og om hvordan det æstetiske kan være en vej til at nå ind til det bløde, formbare og hjertelige i hinanden. Læs interviewet her.

Image

Højskolen og hjertets sprog - interview med Anders Laugesen

22.02.18

Anders Laugesen (radio-vært på DR ) som er med i holdet af bidragsydere og debattører på sommerhøjskolen i 2018. Vi fik Anders til at gå med på at sidde på den anden side af interview-mikrofonen for en gangs skyld, for at fortælle om hvad han ser som den dybere mening i at holde “kontemplativ højskole”. I interviewet fortæller han om sin vision om tværgående spirituel dialog, om Grundtvigs ide om “det levende ord” og om vigtigheden af at nære fællesskaber med højt til loftet og plads til “hjertets sprog”. Læs hele interview’et her.

Image

Meningsfulde kriser - interview med Peter Elsass

13.10.17

Vi har talt med Peter Elsass (psykologiprofessor, forfatter, filmmager) som kommer og bidrager på sommerhøjskolen i 2018. Vi spurgte hvilke temaer han finder vigtige for en kontemplativ højskole at tage op i vores tid. Det blev til en spændende snak om hvad der dybest set kan menes med et sundt og helt menneskeliv i forskellige kulturelle sammenhænge, fx tibetansk og dansk – om forholdet mellem den distancerede forskningsmæssige tilgang til meditation og den engagerede personlige – og om spiritualitet egentlig bør ses som et middel mod kriser og besværligheder i menneskelivet, eller som en åbning til at gøre dem meningsfulde. Læs hele interviewet her.