Peter Elsass - Interview 2019

D: Peter Elsass. Du har skrevet en bog om frygt og om helte. Hvorfor er det interessant?

E: Jeg har gennemgået nogle meget store emner som krig, terror, flugt, katastrofe osv. Jeg satte mig i mit sommerhus for år tilbage og skrev om de der emner og blev virkelig deprimeret over dem. Og så var det jeg tænkte - hvad med at bringe nogle helte i spil? Så ved at aktivere de her store emner har jeg nogle konkrete helte som jeg så sætter op mod det de har været udsat for. Altså Victor Frankl som du måske har hørt om? Ham satte jeg op overfor krig og PTSD. PTSD er jo sådan en systematisering af nogle symptomer, som ikke indeholder noget meningsdannende, som Victor Frankl jo fremhævede som noget vigtigt.

Sådan fandt jeg nogle helte frem. Så gik jeg lidt amok og satte mig for at interviewe rigtig mange helte. Jeg satte mig bl.a. over på Politigården, når der blev uddelt heltemedaljer - det gør der et par gange om året. Der er der som regel et par folk som har lavet en heltegerning. Og de var umådelig beskedne:

"Nej men altså, det at jeg reddede det barn fra druknedøden, det kunne enhver have gjort, men nu var jeg jo den, der var nærmest og jeg var den eneste, der kunne svømme, så derfor gjorde jeg det altså. Men derfor er jeg jo ikke nødvendigvis en helt."

Det her er gennemgående, at helte er meget beskedne. De har ikke noget stort ego, de skal have boostet op. Så de er meget sympatiske og vil helst slippe for at lade sig interviewe. Fordi de synes bare, de har gjort hvad de skulle gøre. Det vil jeg godt fortælle om på højskolen.

D: Interessant! Det vækker umiddelbart nogle konnotationer til den ydmyghed, man også ser i religiøse retninger?

E: Ja – der ser vi også en kolossal ydmyghed. Virkelig. Men hvis jeg skal se på det kunstnerisk, så er helte også dødkedelige. For de er på en eller anden måde så beskedne og forudsigelige i deres gode gerninger at det er noget svært at lave noget dramatisk dynamisk. Så derfor har bl.a. Alfred Hitchcock sagt, at han er lykkelig over han ikke selv er helt, fordi så ville han sgu aldrig kunne lave noget af værdi og spænding. Så de er i samfundet for at yde en god gerning, men de er meget beskedne. Derfor er heltebegrebet svært at have med at gøre. Og f.eks. er der jo helte til forskellige tider og forskellige steder.

"Den buddhisme og mindfulness vi ser i vesten er en simplificering og konstruktion af den oprindelige tibetanske buddhisme"

D: Hvorfor er der brug for en kontemplativ højskole?

Jeg er meget tiltrukket af Gomde Højskole, fordi de har nogle rigtig gode specialister, som kan hjælpe os lidt med, hvordan vi skal forstå den dannelse der sker, når buddhismen kommer til vesten. Kender du Pizza-effekten?

D: Det er det der med, man troede det var noget der kom fra Østen, men så er det noget helt andet?

Ja, altså Pizza-effekten: Little Italy i New York er befolket af immigrerede Italienere, som var gode til at lave kager, som de solgte til amerikanerne, og der var en der begyndte at smøre ud på dejen og kaldte det en pizza. Pizza var en kæmpe succes. Pizzaer er blevet opfundet der omkring 1890-1900. Flere år efter 1920-25 kommer de første samlede amerikanske grupper, turister til Italien. Det første de beder om er en Pizza, men det ved man ikke hvad er, for det er i virkeligheden noget man har konstrueret. Så på den måde kommer de ting vi arbejder med også hele tiden i spil med os selv og noget andet. Så selv om vi laver tibetansk buddhisme og er optaget af det, har det alligevel en dansk, europæisk dannelse også.

Overordnet har buddhisme tre faktorer: det er en bøn, som ofte er skrevet ned på palmeblade. Så det er et ritual, hvor du læser nogle bønner fra nogle palmeblade. Til det skal der være en vidende munk, der hjælper dig på vej, dvs. du skal have en læremester. Det du hører mig sige i en undertekst er, at kristendommen er på en helt anden måde en bog du læser og som du bruger. I buddhismen er der hundredvis af tekstsamlinger. Enormt komplekst! Derfor er den buddhisme vi bruger i vesten en simplificering og konstruktion af den oprindelige tibetanske buddhisme.

D: Hvad er så vigtigt for at forstå den strømning af mindfulness, der bølger ind over vesten?

Det er, at man skal hele tiden forstå det ud fra konteksten. Og det har været min egen faldgrube, at jeg gerne vil forstå tibetansk buddhisme. Hvad er det? Hvad er indholdet? Hvad kan det bruges til?

Men man kan se det på mange måder, så jeg tog den antropologiske holdning. Hvor jeg har undersøgt, hvad gør, at et begreb som mindfulness kommer op i vores del af verden og får det her outlook. Så det er dekonstruktionen af mindfulness, jeg personligt har interesseret mig i. Dvs. at jeg faktisk ikke kan gå ind i selve den buddhistiske tro, fordi jeg forholder mig som antropolog. Og jeg er ikke buddhist, så jeg kan ikke forstå buddhismen - men jeg kan interessere mig for den som socialt og politisk fænomen.

Så det er en ret kompliceret ting, men det er det jeg synes er så fantastisk ved højskolen! At vi netop der forsøger at se på den der utrolige, sammensatte, komplekse størrelse og giver den værdi. Det glæder jeg mig til at bidrage med til sommer.