Jacob Aremark - Interview

Aikido-lærer - filosof, forfatter og far til tre – Jacob Aremark skal undervise i Aikido og yoga på Gomde Sommerhøjskole kursus 2. Højskolens udsendte mødte ham i Mejlgade i Aarhus til en kop te og en spændende samtale om Steven Seagal, orange meditationshatte og hvad ægte balance er, når hverdagen kommer løbende direkte imod dig.
Hvad kan man lære om sig selv ved at lave aikido?
I forhold til andre måder hvor man arbejder med sig selv og måske søger ro eller frihed er det specielle ved Aikio, at der hele tiden er nogle andre end dig. Det er der ikke, når du bare sidder på puden, lukker øjnene og låser døren. Min påstand er, at på puden kan du nemmere sidde og ”fake” ro og frihed. Når du sidder der, er der nemlig heller ikke noget der irriterer dig. Aikido det simulerer virkeligheden på en anden måde.
Virkeligheden?
Altså jeg har for eksempel tre børn og de angriber mig jo hele tiden! Ikke fysisk selvfølgelig eller med aikido-sværd, men de vil mig jo noget hele tiden. Det kan jo være helt dejligt, når de ikke er hjemme, fordi så kan jeg sådan sætte mig for mig selv i ro og stilhed – Auuuuum. Men de er bare tit hjemme. Hvis jeg skal have en praksis som kan bruges i hverdagen så er det meget godt hvis den imiterer det jeg lever i. Jeg synes tit jeg ser, at praksis kan blive noget med, at man går ind i meditationsværelset og lukker døren. Så sætter man stikket i kontakten og får ladet op. ”Okay,” tænker man så, ”så fik jeg lige den time her, så kan jeg køre til i morgen og så skal jeg ind og have stikket i kontakten igen.” Så bliver meditation og virkelighed meget enten-eller. Men hvis man vil lave en praksis som inkluderer virkeligheden så skal man ikke bare gå rundt og klamre sig til den den der lille kop med nærvær og være nervøs for at nogen vælter den. Hvis du virkelig vil bevare balancen, må du lære at undgå at spænde op på den der måde. Og der kommer kroppen virkelig ind i billedet. Det er noget af det Aikido handler om. Når vi laver Aikido er vi enige om, at sigtet er at finde den balance der, også når verden kommer imod en. Det handler egentlig ikke ret meget om at få møffet den anden ned på gulvet. Vi leger, men vi er hele tiden enige om at sigtet er at holde den der balance, den der åbenhed.
Vent lidt. Er balance og åbenhed det samme?
Ja, her er det det samme, fordi det er en balance med omverdenen. Ikke en balance hvor jeg bærer en lille kop på hovedet og passer på, men en balance i den kontakt, der er. Ligesom når jeg prøver at balancere mine tre børns forskellige temperamenter på samme tid.
Hvad er din holdning til vrede?
Interessant spørgsmål... Det her står for egen regning, det har ikke så meget med aikido at gøre. Jeg tror vrede altid er baseret på en eller anden form for misforståelse. Jeg taler jo med rigtig mange mennesker om vrede og oplever næsten altid at folk er kede af det nede under deres vrede.
Hvad gør vrede ved meditation?
Jeg mener det kommer an på hvor man er. Når man starter med at lære meditation er det bedst at meditere, når man ikke er vred, ikke fryser, ikke er sulten – når man er overordnet okay. Så er der så få forhindringer som muligt for, at man kan holde sit eget selskab ud. Men når man så er i gang, så kan prøve at holde sig selv ud på ”niveau 2” og holde sig selv ud også på de tidspunkter, hvor det er svært. Hvis man når dertil, tror jeg vrede ligesom alle mulige følelser kan være brændstof til meditation. Hvis man vil af med det skel der, hvor meditation er inde i meditationsværelset og virkeligheden er det frygtelige, der står og venter udenpå, så er man også nødt til at pille den der dør af og så lade vreden og de andre ting ude i virkeligheden trænge ind i meditationsrummet.
I aikido leger vi med det aspekt. Vi kalder det ikke vrede eller aggression, men der kommer jo en mod dig på måtten, der vil dig noget og det er ikke noget, du selv har valgt. Hops, der står han - kan du forholde dig til det? Kan du forholde dig til det uden at skabe al mulig modstand inde i sig selv?
Hvad har Aikido med kærlighed at gøre?
Aikidos grundlægger var meget optaget af det. Aikido betyder vejen til harmoni med ki. Og ki kan defineres af min nulevende lærer som ”det der findes imellem os, som ikke er klart, men som ikke desto mindre er virkeligt” det har vi mange ord for, stemninger, kærlighed... Han var heller ikke bleg for at sige, at Aikido er vejen til ”universal love”. Jeg vil sige Aikido handler om respekt. Respekt det er at tillade ting at være det som de er. Og det er måske også en måde at tale om kærlighed på. Folk tror tit at Aikido er ”at bruge modstanderens kraft imod ham selv”, det er noget man har hørt i en eller anden Steven Seagal-film og det er faktisk helt forkert. I virkeligheden er det bare at skabe et sted hvor der også er plads til den anden og det han nu vil, uden det går ud over mig, ham selv eller nogen andre. Det er måske også en form for kærlighed og respekt.
"Hvis man vil opløse skellet mellem hverdag og meditationspude, så er man også nødt til at bringe vreden og de andre ting ind i meditationsrummet"
Du var også på Gomde Højskole sidste år. Hvorfor har vi brug for en kontemplativ højskole?
Fordi det er vigtigt at blive ved med at have diskussionen om form og indhold i spiritualitet. Der er rigtig mange spirituelle steder som siger: ”Her på stedet har vi ikke længere den østlige form, men vi har det egentlige indhold, bare uden al indpakningen...” Men det er ikke så enkelt. Den rigtige snak om hvad der er hvad, den skal vi blive ved med at have. Det er jo sandt, at det er fuldstændig ligegyldigt om du har en orange hat på eller ej. Men på den anden side kan du slet ikke vælge at gå helt uden hat. Uanset hvor essentiel din praksis er, er den nødt til at have en form. Hvordan finder vi en god form? Den samtale møder man i alle mulige versioner på Gomde højskole, hvor den danske højskoleform møder en anden, fremmed form, som måske ikke er helt så fremmed længere.
Du har lige udgivet en selvudviklingsbog, Kroppens Indre Landskaber, som handler om hvordan man kan stå stærkere i verden ved at lytte til sin krop. Hvorfor er det vigtigt?
Jeg mener, at hvordan man oplever sin krop indefra er med til til at afgøre alle mulige ting om hvordan man handler i verden - om man køber det der hus eller frier til den der pige. Når man lærer sin kropslige oplevelse at kende, forstår man bedre, hvem man selv er, og man får adgang til kroppens vidensbank - det vi tit kalder ”mavefornemmelse” eller ”intuition”. Hvordan kan man helt konkret man få adgang til det, og bruge den i alle livets områder? Bogen kobler det direkte til kroppen. Hvad skal du gøre for at få adgang til din mavefornemmelse? Du skal slappe af i maven, trække vejret.
Og her på falderebet: Hvorfor skal man komme til din Aikido-workshop på Gomde højskole?
Det fedeste ved Aikido er, at det gør nogen ting konkrete, som kan være meget sværere at få fat i, hvis man bare sidder og taler eller mediterer. Vi to kan jo godt sidde her med alle mulige ord om hvordan åbenhed og sårbarhed osv. Men i aikido, når man så har snakket om det, så rejser man sig simpelthen op og laver noget med kroppen. Og det kan virkelig tænde nogen gnister i folk andet end bare man sidder og fortæller, for de kan selv opleve det i praksis. Det bliver konkret. Man kan ikke løbe om hjørner med det. Hvis der kommer tre mænd løbende imod dig så kan du ikke bare lade som om du har balance, som om du har overblik, for BUM - det havde du så ikke! Når jeg laver de her workshops, kommer mange af deltagere hen til mig og siger ”Hov, hvad er det her? Jeg troede hvis jeg var stærk, så var jeg nødt til at være en lille smule afstumpet og hvis jeg var mere afspændt, ville jeg blive til sådan en vindbøjtel som bliver blæst rundt. Det du lige har vist med kroppen, at jeg både kan være afpændt og virkelig stærk på en gang. Det vidste jeg slet ikke at man kunne.”
---
Læs meget mere om kursus 2, hvor Jacob kommer til at bidrage med yoga og aikido-workshops.