Madhurima Rigtrup - "hvem er den elskede?"

Hvad bidrager du med på sommerhøjskolen?

Jeg vil bevæge mig ind igennem de forskellige dimensioner af hjertet og kærligheden. Vi kan kigge ind mod essensen, samtidig med at vi ser meget konkret på hvordan kærligheden så lever når vi mennesker relaterer til hinanden.

Jeg taler ud fra det perspektiv hvor kærligheden er omdrejningspunkt i tilværelsen. I det lys vil trinene på den spirituelle vej især dreje sig om kærlighedens og hengivenhedens aspekter.

Vi sidder nu og taler løseligt i forvejen om temaer vi vil udforske på højskolen, men det bliver først rigtig til, når jeg sidder med gruppen og den har kaldt ind hvad der nu skal kaldes ind...

Hvis det giver sig, kan du måske også lytte ind i det at nogle af dem, der kommer på et højskolekursus, også tænker på det som et sted de måske kunne finde en kæreste. Og det er måske også omtrent det bedste sted...  i hvert fald hvis indfaldsvinklen er venskab mere end scoring...

Ja nemlig. Også på den måde tror jeg det passer godt på en højskole at tale ind i de dybere dimensioner af hjertet og kærligheden, og undersøge hvad det egentlig er vi søger når vi søger kærligheden? Hvad er det vi dybest set prøver at få ind i vores liv? Hvad er det i vores eget hjerte, vi ønsker så meget kontakt med? Og så selvfølgelig, som unge mennesker og i det hele taget som levende mennesker, så drejer det sig om at blive opmærksom på hvordan kærligheden kan bevæge sig dybere ind i kroppen og udtrykke sig som følelses-energi og som seksuel energi som er i svingning med kærlighedens rene frigørende impuls.

For mig er kærligheden udtryk for ophør af en grundlæggende følelse af at være et adskilt individ. Så det essentielle flow i kærligheden er, at man får en enheds-agtig oplevelse, en følelse af at man ikke længere bare er et isoleret og adskilt individ. Det er jo derfor at kærligheden er så tiltrækkende, fordi det søger vi jo hele tiden: en forløsning for den spænding det er at være et isoleret adskilt væsen. Det er også derfor, når man så møder nogen som man føler dyb kærlighed til eller bliver forelsket i, så håber man ubevidst på at blive forløst fra den spænding.

Så er der jo mange lag i det håb: hvordan det kan indfries, hvordan det ikke kan indfries, osv. Jeg kan huske, hvordan jeg som ung begyndte at opdage nogle af de lag og dybder. Først blev jeg meget antændt gennem mit møde med min lærer Bhagwan (senere kendt som Osho, red.) og feltet omkring ham, og så begyndte jeg at opdage at den elskede ikke var Bhagwan kun, at der var en stor åbning ind til et rum hvor jeg lyttede fra et nyt sted "hvem er den elskede egentlig", Det er en følelse af at tilværelsen bliver større på en måde man slet ikke vidste var muligt. Hvem er den elskede, hvem er det jeg elsker så meget? Det er jo på en måde det samme som når nogle spirituelle traditioner spørger "hvem er jeg", men for mig har rejsen bare været ind gennem kærligheden: "hvem er den elskede?"

Derfor har jeg også været meget optaget af: forskellen på den her vej ind gennem kærligheden som vi måske kan kalde den bhakti-orienterede tilgang, eller hjerte/devotion vejen, og så en mere, ja, bevidstheds-orienteret spiritualitet, som vi måske kan kalde mindfulness-vejen. Med mindfulness-kulturen og meget der er inspireret af buddhismen, synes jeg det er kendetegnende at man ikke taler så meget om kærlighed. Mange steder taler man meget om compassion - som helt sikkert også er noget der opstår og gror naturligt når man kommer i kontakt med sin sande natur - en medfølelse som ligesom transcenderer det personlige. Men kærligheden som en vej - den er der jo mere i fx Sufi traditionen og den kristne mystik, hvor hengivenheden til det højeste er meget mere primær end den bevidsthedsorienterede meditations-praksis.

Det giver masser af mening. I øvrigt er det meget sjovt at Erik (som også underviser på højskolen) som er min Vajrayana lærer lige præcis har insisteret på i de seneste år at han ikke længere vil bruge oversættelsen "compassion", han vil kun tale om "kærlighed". Jeg tror han vil sige det sådan at compassion giver en for teknisk eller overfladisk oversættelse af de impulser der egentlig ligger i Vajrayana omkring disseher ting. Så jeg tror at han er ude efter noget af det samme som dig. Ordet med-følelse - at man skal blive opmærksom på hvad den anden føler og om muligt finde en eller anden form for lindring eller hjælp ... det bliver forholdsvis snævret ind til at gøre godt i forhold til der hvor den anden allerede er... i stedet for at frem-elske - at blive til sammen, at blive til noget/sig selv SAMMEN MED den anden, ikke...