Phie Ambo - interview

Vi har mødt filminstruktør Phie Ambo til et interview. Hun mener, at spiritualitet er afgørende for at skabe en bæredygtig forandring og tror, at åndelige, handlende fællesskaber kommer til at betyde mere i fremtiden. Hør hende fortælle mere på kursus 2 2019

Vi lever i en tid med mange problemer og kriser – er der overhovedet grund til optimisme?

Jeg bliver super optimistisk, når jeg møder nogen af dem i tyverne, som har et andet mindset, som er i gang med klimakampen, og som har energien til at føre det ud i livet. Jeg har arbejdet for en bæredygtig omstilling i mange år og har nogle gange haft følelsen af at stå og råbe ind i en væg. Nu kan jeg mærke, at der er en resonans i vores tid. Der er endnu flere, der er i gang med noget, som er endnu større – og federe. Så jeg har meget håb. Jeg tror, vi lever i en enormt spændende tid.

Hvad kan være vigtigt for at skabe de nødvendige forandringer?

Jeg tror ikke, man skal underkende effekten af at være sammen med mennesker af samme sindelag. Man er nødt til at have en Sangha; et fællesskab af folk, der vil det samme. Ofte siger folk til mig, at jeg bare prædiker til dem, der allerede er enige med mig – men det er der brug for! Det er følelsen af at være sammen om noget større, som kan gøre at det virkelig kan vokse. Selvfølgelig skal man også tale til dem, som ikke er enige – men de er på deres egen rejse, som kan være helt anderledes end vores. Når man står midt i et paradigmeskifte, kan det godt føles som om, at man står og skurer mellem forskellige meningsflader. Så skal man vide, at man kan hoppe derover og hente energi. At man kan mødes med Sanghaen og få opbakning og ny energi.

Du underviste på højskolen sidste år – hvad vil du gerne vække i år? 

Jeg kommer til at vise en af mine nyeste film, "genopdagelsen". Den handler om et projekt på den friskole, jeg har været med til at starte. Her er 47 børn ude på en tilgroet byggegrund og skal starte et samfund op fra bunden. Det er tydeligt, at børnene bidrager på en helt anden måde, end når de sidder i et klasselokale. Venskaber bliver skabt på tværs, og man samarbejder på en helt anden måde, når man har et fælles projekt. Man tolererer meget nemmere hinandens forskelligheder.

Med filmen vil jeg gerne vise, at vi alle sammen er forandringsagenter i verden. Vi kan selv gå ud og lave en forandring i vores fællesskaber, og i den cirkel vi kan handle indenfor. Det behøver ikke at være, at man laver en film eller starter en skole, som er min måde at arbejde på - det kan være små ting. Men der er brug for alle de forskellige talenter, interesser og know-how, som hver enkelt ligger inde med. Jeg vil gerne være med til at støtte op om, at deltagerne får en følelse af, at de kan gøre en forskel – på en helt konkret måde.

Jeg har ofte set, at der er en underliggende fortælling i samfundet, at hvert enkelt menneske ikke har nogen betydning. Men samfundet består jo netop af enkeltmennesker, og det gør en forskel, når enkeltindivider handler. Jeg tror, der sker noget, når vi forbinder os med fællesskabet og arbejder ud fra en større fortælling – en fortælling om, at vi er del af en fælles verden, og at alle har en plads i den her store organisme.

Jeg tror generelt, der er et stort potentiale i de forandringstider, vi lever i. I stedet for at føle, at man skal give afkald på en masse ting, så er det en mulighed for at forbinde sig med noget større.

Det lyder som om, du får inspiration af et åndeligt perspektiv her?

Jeg er meget inspireret af at bruge buddhismen som et parameter, jeg kan tage mine valg ud fra. Nogle gange er man lidt bange for at følge etiske eller religiøse retningslinjer uden at være kritisk. Selvfølgelig skal man være kritisk og stille spørgsmålstegn – det gør jeg selv. Men nogle gange står vi lidt i vejen for os selv. Der er ikke noget i vejen med at læne sig lidt ind i noget, og så kan man mærke efter løbende, om det føles rigtigt. Jeg har faktisk set det som en frigørelse at hengive mig til noget af det, som buddhismen peger på: at være til gavn for andre – at det i virkeligheden handler om at få mere kontakt med hjertet og fællesskabet. Så behøver jeg ikke diskutere så meget med mig selv, for jeg har besluttet at prøve at være til gavn for andre. Ikke på en urealistisk måde. Men jeg tror, der er et større potentiale, når man tænker sådan. Og spiritualiteten skal helst have en effekt.

Siger du dermed, at der er noget galt, hvis meditation ikke forandrer vores handlinger?

Ja, jeg er meget optaget af, at meditation også kommer væk fra meditationspuden – at vi sætter handling bag ordene. Jeg mener, det er helt misforstået, hvis man bare afleverer sit barn og går til yoga og meditation uden at reflektere over sine handlinger. Det skal vi ikke være bange for at sige. Tag nu buddhismen fx – det er en sindssygt disciplinær praksis. Hvis man tager disciplinen ud af det, så tror jeg det er farligt. Så arbejder man videre ud fra den kapitalistiske verdensorden, men er måske lidt bedre til at være i det, fordi man har en vejrtrækningspraksis. Det er et problem! Hvis det skal være ægte, så må man også forholde sig til den etiske disciplin og hive fat i sig selv, når man bare lader stå til. Vi glemmer fx ofte det element i buddhismen, som hedder ”Ret Tale”. Man må godt tage bladet fra munden og sige: det her er forkert.

For at lave en bæredygtig fremtid, kræver det en ændring i sindelag. Mange har nok hørt sætningen ”vi har al den viden, der skal til –vi mangler handling”. Lige nu spiller den materialistiske verdensopfattelse en stor rolle. At det handler om at finde tryghed i materielle ting. Her tror jeg, at det åndelige – og måske særligt buddhismen – kan tale til os i vesten, så vi finder nogle andre værdier. Og samtidig føler os stolte og værdige og lykkelige.

Jeg tror, buddhismen har enormt meget at tilbyde ift. at det hele er cirkulært, og at vi er i relation med verden. Og derfor giver det mening at dele meget mere, end vi gør. Men også at vi bedre accepterer forskellighed. Der foregår en enorm ensretning i børnehave- og skolesystemet. Den præger os og gør det svært for os, når vi møder det fremmede, eller tingene forandrer sig. Det er ligesom en del af kernen i buddhismen, at tingene forandrer sig hele tiden, og det må vi være forberedte på. Ligesom gøre det til vores praksis at rumme forandring og forskellighed. Derfor tror jeg, det bliver enormt vigtigt i fremtiden med åndelige fællesskaber, som kommer ud over puden og gør en forskel i verden. Det ser jeg højskolen som et smukt eksempel på, og jeg glæder mig til at komme tilbage igen i år.